Kommunernes Skolebiblioteksforening
Oversigt over integrerede biblioteker med lokalefællesskab

Der har de seneste år inden for biblioteksverdenen været drøftelser om integrerede biblioteker, kombibiblioteker og andre former for fysiske samarbejder mellem skole- og folkebiblioteker. Mange har efterlyst, hvor man kan kigge hen, og hvem man kan spørge, hvis man vil vide noget om integrerede biblioteker af den ene eller anden slags, men der har ikke været nogen samlet fortegnelse. Derfor har Kommunernes Skolebiblioteksforening i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og med støtte fra Edvard Pedersens Biblioteksfond indsamlet oplysninger, der kan give svar på nogle af spørgsmålene.
Efter rundspørge til landets kommuner er der først hentet oplysning om, hvor der findes skole- og folkebiblioteker med lokalefællesskab, og derefter via spørgeskema stillet en række spørgsmål til de pågældende.
Svarene er nu blevet samlet, stillet ensartet op og kan ses nedenstående.
Oplysningerne er indhentet i foråret 2013, så der kan efterfølgende være sket ændringer. Endvidere har enkelte endnu ikke besvaret spørgeskemaet. Listen gør således ikke krav på at være fuldstændig. Der kan også være sket fejlagtig afkrydsning i spørgeskemaet, ligesom der kan være sket fejltastning i forbindelse med registrering. Samtidig medfører ensartet opstilling, at nuancer kan gå tabt og fejlfortolkninger opstå. Der tages derfor forbehold for fejl og mangler.
Det er planen, at oplysningerne løbende skal opdateres, og der vil blive tilføjet oplysninger om de manglende steder, så snart de foreligger. På samme måde vil der blive rettet til, når der kommer oplysninger om ændringer eller registreret fejl og mangler.
Vi håber, databasen vil være til nytte.

Danmarkskortet

På nedenstående kort er indsat nåle, der markerer, hvor der er registeret integrerede biblioteker med lokalefællesskab. De geografiske placeringer af nålene er vejledende og kan være upræcise. Hver nål er markeret med et nummer, og nedenfor kortet findes ud for det tilsvarende tal navn på biblioteket samt kommunen. Biblioteksnavnet udgør et link til en PDF om det pågældende bibliotek, de steder, der er registreret oplysninger.
Hvis der registreres flere/nye integrerede biblioteker, vil der blive sat flere nåle på kortet, og på samme måde vil der blive fjernet nåle, hvis et lokalefællesskab ophører.
For at systematisere, hvor man kan lede efter oplysninger, som f.eks. "Biblioteker med fælles budget", "Biblioteker med borgerservice", "Biblioteker med åben selvbetjening" osv., har vi sammenstillet en katergorisering af nogle af oplysningerne og samlet dem på en liste, der viser, hvilke biblioteker, der har givet oplysninger af den pågældende art.
Vi modtager gerne både rettelser, præciseringer, nye oplysninger og forslag til nye kategorier i den samlede oversigt.

Se oplysninger om de enkelte biblioteker under kortet.
Klik her for at se listen med kategorier.

















































1
: Midtpunkt Thyholm, Struer Kommune
2: Als Bibliotek, Mariagerfjord Kommune
3: Møldrup Bibliotek, Viborg Kommune
4: Ørum Bibliotek, Viborg Kommune
5: Frederiks Bibliotek, Viborg Kommune
6: Rødkærsbro Bibliotek, Viborg Kommune
7: Ulstrup Bibliotek, Favrskov Kommune
8: Mørke Bibliotek, Syddjurs Kommune
9: Kjellerup Bibliotek, Silkeborg Kommune
10: Trige Kombi-bibliotek, Aarhus Kommune
11: Hjortshøj Kombi-bibliotek, Aarhus Kommune
12: Skødstrup Kombi-bibliotek, Aarhus Kommune
13: Sabro Bibliotek, Aarhus Kommune
14: Egå Kombibibliotek, Aarhus Kommune
15: Harlev Bibliotek, Aarhus Kommune
16: Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek, Aarhus Kommune
17: Læsø Bibliotek, Læsø Kommune
18: Bording Bibliotek, Ikast-Brande Kommune
19: Engesvang Bibliotek, Ikast-Brande Kommune
20: Ejstrupholm Bibliotek, Ikast-Brande Kommune
21: Hornsyld Bibliotek, Hedensted Kommune
22: Hvide Sande Bibliotek, Ringkøbing-Skjern Kommune
23: Christiansfeld fællesbibliotek, Kolding Kommune
24: Nordby Bibliotek, Fanø Kommune
25: Samsø skole- og folkebibliotek, Samsø Kommune
26: Augustenborg Bibliotek, Sønderborg Kommune
27: Højby Bibliotek, Odense Kommune
28: Holluf Pile Bibliotek, Odense Kommune
29: Helsinge Bibliotek, Gribskov Kommune
30: Vedbæk Bibliotekscenter, Rudersdal Kommune
31: Taarbæk Bibliotek, Lyngby-Taarbæk Kommune
32: Dyssegaard Bibliotek, Gentofte Kommune
33: Hareskov Bibliotek, Furesø Kommune
34: Gadehavebiblioteket, Høje-Taastrup Kommune
35: Vigerslev Bibliotek, Københavns Kommune
36: Ørestad Bibliotek, Københavns Kommune
37: Solvang Bibliotek, Københavns Kommune
38: Odden Bibliotek, Odsherred Kommune
39: BLIK Græsted Bibliotek, Gribskov Kommune
Copyright © 2007 Kommunernes Skolebiblioteksforening